En ulykke kommer sjældent alene…

Jab, Jab, Jab, Right Hook. Sendt til tælling, men ikke knockoutet.

Jeg har brugt en del krudt på at snakke om vigtigheden af at have en diversificeret kundeportefølje – fx i dette indlæg. Og efter et startår (2016) med relativt få – men gode – kunder havde jeg over et par år fået bygget en tilpas bred kundeportefølje op til, at jeg følte, der var en god risikospredning. Det var en god fornemmelse at have.

Desværre har jeg inden for de sidste par måneder måttet tage afsked med hele fire kunder, hvilket i absolutte tal er halvdelen af min portefølje… Men trods alt var det heldigvis mine fire mindste kunder, som i forhold til omsætning langt fra udgør halvdelen – meget langt fra.

Derfor er problemet lige nu mere end noget andet, at min gode mavefornemmelse, om at jeg har en god risikospredning er reduceret kraftigt. Reelt er der ikke noget problem (økonomisk), men jeg har fået en meget tydelig påmindelse om, hvor hurtigt tingene kan ske, når man er chefløs. Og havde de fire frafaldne kunder været de fire største, havde jeg kort sagt og helt ærligt været godt og grundigt på røven! Havde to af dem været ‘store’, havde det været et alvorligt problem, og havde det været en af dem, havde det været trælst, men ikke uoverkommeligt.

Så bottom line lige nu er, at det først og fremmest er en mental øretæve, som jeg sidder tilbage med. Den skal så lige rystet af, og så må opgaven slet og ret være at få fundet nogle nye, mindre kunder. Og ja, det var ikke en fejl. Jeg vil rigtig gerne erstatte de fire små kunder, som jeg midtede med fire nye af cirka samme størrelse. Selve grundtanken bag ‘at tænke sine kunder som aktier’ er nemlig stadig 100% intakt.

Selvfølgelig siger jeg ikke nej, hvis det viser sig, at en ny kunde har opgaver nok til at falde i kategorien mellemstor kunde, men optimalt set spreder jeg helst risikoen ud på flere små kunder. Måske endda nu mere end nogensinde før! 

 

 

Hvad skete der så?

Hvorfor forsvandt der fire kunder på så kort tid? Godt spørgsmål, og et som jeg ikke umiddelbart kan forklare. Eller det vil sige, at jeg kan godt årsagsforklare de enkelte grunde, men hvorfor de kom inden for så kort en periode, ved jeg ikke. Det må falde under ‘én ulykke kommer sjældent alene’ mantraet.

To af kunderne, som kastede håndklædet i ringen, bundede kort og godt i manglende omsætning. Der var i begge tilfælde tale om startups, og det understreger, at hvis man tager en ny virksomhed, som kun lige er gået i markedet, så er det nok farligt at indregne dem, som en langsigtet del af kundeporteføljen – i hvert fald indtil de beviseligt har fået fodfæste i markedet og begynder at vise tegn på vækst.

Den tredje kunde var en distributionsvirksomhed, som faktisk blev ramt af noget nær det samme, som jeg netop har beskrevet – i løbet af meget kort tid mistede de en håndfuld agenturer. Men i modsætning til mig var der netop tale om noge af de helt primære ‘cash cows’. Det fik jeg så også at mærke.

Den sidste kunde bundede i oprettelsen af en ny stilling, som til dels indebar de områder, som de tidligere havde outsourcet. Det kan man aldrig gardere sig imod, og naturligvis skal den nyansate have en lavere timeløn end en ekstrern freelancer. Men han/hun skal selvfølgelig også have feriepenge, pension, løn under sygdom, etc. Men nogle gange vælger virksomhederne at flytte resourcer in-house, og det er de selvfølgelig helt frie til selv at prioritere

 

Ups & Downs

Nu har de sidtse tre måneder heldigvis ikke kun været nedgang. Efter de første tre kunders afgang, havde jeg faktiks fået startet en ny op, som er lidt større, hvilket bedtød at omsætningen var næsten vedligeholdt. Men så kom den fjerde, og selvom det som sagt ikke udløste omsætningspanik, da den samlede nedgang med den nye kunde medregnet er under 10% af udgangspunktet, så gav det en mindre mental rystelse.

Og en lønnedgang på 10% er selvfølgelig træls. Men hov! Det er jo en lønmodtagertankegang, og det går ikke. Som chefløs, selvstændig freelancer tænker jeg i omsætning, og ud af denne udbetaler jeg mig selv en løn  og den har ikke ændret sig under forløbet. For jeg er heldigvis stadig på den gode side, hvor der er en rimelig god buffer, så der hvor jeg evt vil kunne aflæse begivenhederne er selvskabets årsresultatet på bundlinien. Og selvom den selvfølgelig også er vigtig, så skal man kunne acceptere, at den flukturerer i begge retninger. Hvis man ikke kan det, så er det nok bedre at finde et ‘rigtigt’ lønmodtager job – det er trods alt bare ikke rigtig længere noget for mig 🙂   

 

 

Få nye indlæg direkte i indbakken

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *