Er pseudoarbejde en del af den chefløses hverdag?

Pseudoarbejde er blevet lidt af et debat emne i år. Det skyldes uden tvivl bogen af samme navn af Dennis Nørmark og Anders Fogh Jensen, og jeg brugte noget af sommerferien på at finde ud af, hvad det nu handler om – og om jeg også er ‘ramt’?

Ifølge de to forfattere er rigtig mange danskere voldsomt ramt af det, de kalder pseudoarbejde. Men hvad er det? Som undertitlen på bogen antyder: “Hvordan vi fik travlt med at lave ingenting”, så er det ‘beskæftigelse’, som ingen reel værdi har. Med andre ord: Spild af tid.

Og ingen går ram forbi. Psuedoarbejde findes ifølge forfatterne i rigelige mængder både i det offentlige og det private – og tilsyneladende på tværs af næsten alle tænkelige fagområder. Om det så er hovedløs registrering af processor eller udarbejdelse af lange rapporter, der aldrig biver læst, unødvendige møder eller kursusdage for hele afdelinger, som aldrig bliver evalueret eller praktisk anvendt efterfølgende, så er der tale om en form for pseudoarbejde.  

 

Skyldes det en lønmodtagerkultur?

Meget af bogen fokuserer på lønmodtagere – som sagt i det offentlige såvel som det private – men det skyldes nok primært, at vores arbejdsmarked sådan helt generelt er endt med overvejende at være tilpasset et arbejdsgiver/lønmodtager-scenario.

Faktisk indrømmer bogens forfattere, at de begge i kraft af freelancearbejde som bl.a. ledelseskonsulenter, selv har bidgraget til at facilitere pseudoaktiviteter og processor. 

Så nej, pseudoarbejde behøver ikke været låst fast i en jeg-går-på-arbejde-for-at-få-min-faste-månedlige-løncheck-tankegang.

 

 

Lidt som krisen i Island…

Denne kurve viser krisen i den islandske økonomi. Det er bare et tilfælde, men den kunne faktisk ligeså godt vise mit forhold til pseudoarbejde over tid. Hvis du har læst åbningsindlægget ved ud, at jeg havde, hvad jeg betragtede som et glimrende arbejde, og at et opkøb på kort tid ændrede alt. Og i sidste ende, var det også grunden til, at jeg valgte at blive freelancer.

Den venstre halvdel af kurven kunne godt afspejle mængden af psudoarbejde, som jeg havde i mit gamle job det sidste år før opkøbet. Ja, der var formentlig noget pseudoarbejde – om ikke andet møder, som enten kunne have været undgået eller i hvert fald forkortet.

Til gengæld var der faktisk en udstrakt grad af tillid og fokus på de egentlige opgaver. Registrering og kontrol var med andre ord ikke overvældende.

Hovedparten af den højre side repræsenterer så mængden af pseudoarbejde i det år efter opkøbet, hvor jeg stadig var ansat. Det eksploderede simpelthen, og i det sidste halve år, inden jeg forlod virksomheden, var det faktisk svært at pege på så meget som ét stykke konkret arbejde, der blev produceret. Jeg ville egentlig gerne, men rendte gang på gang på en mur af bureaukratiske processor – med rod i et hovedkvarter i Asien.

Den allersidste del af kurven afspejler så mængden af pseudoarbejde, efter jeg sagde op. Og især i den helt spæde start kan jeg med god samvittighed og stor overbevisning sige, at der var tale om 0.00% pseudoarbejde. Med undtagelse af en kunde, som jeg havde fra dag et, så gik al tid med konkret opsøgende arbejde for at få opbygget en kundeportefølje.

I dag har jeg en håndfuld faste kunder, samt nogle lidt løsere tilknyttede. Men fælles for dem alle er, at der i meget høj grad er tale om konkrete ‘hands-on’ opgaver. Jeg afholder stadig møder med kunderne, men frekvensen er lavere og målene mere konkrete, sammenliget med det typiske afdelingsmøde.

Registrering findes kun i det omfang, at nogle kunder foretrækker at få udspecificeret de enkelte opgaver i linier på den månedlige faktura – og det er selvfølgelig helt OK. Andre kunder foretrækker simpelthen at få afdækket bestemte opgaver på en fast basis, og der er ‘værdien’ af dette fastsat på forhånd, og så er de sådan set ligeglade med hvor lang (eller lidt) tid, der bliver brugt, så længe opgaven løses og leveres tilfredsstillende.

Selvfølgelig kan nogle af de konkrete opgaver, jeg løser, risikere at indgå i projekter hos kunden, som kan vise sig at have mere eller mindre pseudokatakter, men det er ikke mit indtryk, at det skulle være tilfældet.

Alt i alt er jeg slet ikke i tvivl om, at mængden af pseudoarbejde, jeg laver, producerer og i det hele taget deltager i, er langt, langt mindre, end da jeg havde et traditionelt fast arbejde med kun én arbejdsgiver.

 

Få nye indlæg direkte i indbakken

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *