Når tid og penge skal afbalanceres

Ja, vel er tid lig med penge. Det er det vel for de fleste, men selvfølgelig i særlig grad hvis du fakturerer dine timer. Men hvad med transporttid… Skal den regnes med?

De fleste af mine kunder er faste, og vi har sammen defineret en aftalt ramme, som indeholder konkrete opgaver, der skal løses hver dag/uge/måned. Dette faktureres så med et fast månedligt beløb, og langt det meste af arbejdet udføres ‘on remote’. Men jeg har også enkelte kunder, der er mere løst tilknyttet,og hvor jeg har en mere konsulentagtig rolle. Dette fungerer for det meste fint, når det drejer sig om, at de kan skrive eller ringe med konkrete spørgsmål, men det hænder også, at de gerne vilhave, at jeg kommer til dem for at vi kan sparre ansigt til ansigt eller få hjælp til konkrete opgaver.

Og der lander man nogle gange i en gråzone. For eksempel har jeg en kunde, som har kontor ca. 125 km væk, og i en planlagt start-up fase aftalte vi en række møder hos dem, hvilket jeg håbede på kunne ende med en fast aftale ‘on remote’. Desværre blev den faste del ikke til noget, hvilket er helt OK, da de gerne ville kunne løse opgaven selv. Men for nylig kontaktede de mig igen med hjælp til en opgave på formentlig omkring 3 timer. Og de ville gerne have, at jeg kom til dem, sådan som de var vant til.

Jeg kan sagtens se pointen fra deres side – at det er bedre at være i samme rum frem for et møde over fx Skype. Men for mig ville det betyde transport på mellem 2.5 og 3 timer for en session, som sikkert ville tage ca. ligeså lang tid. Timeprisen havde vi allerede sat i det tidligere forløb, så de ville formentlig ikke acceptere, at jeg bare skruede op for den. Derfor lagde jeg kortene rent på bordet og forklarede, at jeg blev nødt til at lægge transport tid til, hvis de insiterede på et møde i deres lokaler.

Resultatet blev på den korte bane, at de aflyste mødet og lige skulle i tænkeboks…

 

 

Et spørgsmål om den rette balance

Men havde det ikke været bedre bare at tage mødet og fakturere de timer? Jo, måske hvis der havde været nok ledig tid i kalenderen til, at det ikke ville gå ud over andre opgaver og dermed udløse en ekstra aften eller to på kontoret.

Det er vel egentlig et spørgsmål om at finde den der berømte work/life balance. Det gælder selvfølgelig også for os chefløse freelancere.

Jeg vidste, at der var en risiko for det udfald, da jeg sendte den email, så jeg gik ind til det med åbne øjne. Og accepterer selvfølgelig til fulde deres beslutning.

Nu var det jo heller ikke den helt store opgave – og dermed også i et økonomisk perspektiv også en relativt lille faktura, som jeg gik glip af at kunne udstede. Men som sagt vippede balancen i dette konkretet tilfælde for mig bare i den forkerte retning. havde det nu været en hel dag, der var tale om, så havde jeg nok overvejet en ekstra gang om ikke transporttiden kunne have været skåret fra. Men når det var en nærmest 50/50 balance, så gav det bare ikke rigtig mening.

 

Kontekst

Konteksten er altid central – også i tilfælde som disse. I den konkrete sag lå det ligesom fast, at den kunde med stor sandsynlighed ville forblive en løsere tilknytning. Derfor var det tid til at ‘rive plasteret af i et hug’. havde jeg haft en fornemmelse af, at der stadig kunne laves en fast aftale – og at vi kom nærmere en sådan ved at jeg kørte ned til dem, så havde jeg nok gjort det.

Det koster altid tid at starte nye kunder op, hvilket både gælder i forbindelse med emails, telefon og fysiske møder. Det r en del af omstændighederne, og det er helt fint. For mig handler det også bare om at få trukket nogle mentale streger i sandet i forhold til hvilke kunder der er langtidspotentiale i.

Igen vil jeg understrege, at havde dette scenario udspillet sig i løbet af det første halve år af mit liv som selvstændig, hvor jeg ikke havde ligeså mange kunder og faste opgaver, så havde jeg gjort det. Men heldigvis har tingene udviklet sig i den rigtige retning, og jeg kan derfor tillade mig nu at stille nogle krav, som kan risikere at udløse et ‘nej tak’.

Det er i den forbindelse også vigtigt at huske på, at ens primære (faste) kunder ikke må tilsidesættes for en hurtig mulighed for at faktuere 2, 3 eller 4 timer andetsteds. De er dit daglige levebrød, og de skal plejes. Derfor ville sådan en dag med 6 timer ude af huset inklusiv transporttid alt andet lige udløse et par aftener eller et nogle ekstra lange dage på kontoret.

Så spørgsmålet er derfor, om det ville være det værd? Det var det ikke for mig i dette tilfælde – i andre havde det måske været det. Og i sidste ende er det konteksten, som afgør det.

 

 

Få nye indlæg direkte i indbakken

.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *